Præsentation af Jim Sørensen

Leica LogoLeica Logo


Fredage fra kl. 12 - 17.30

Nyt tema hver gang

Ny mand i butikken

Vi er stolte af at byde Jim Sørensen velkommen som ny medarbejder hos Njalfoto. Jim har mere end 44 års erfaring i den danske fotobranche, hvor han har opbygget en unik ekspertise inden for Leica kameraer og udstyr. Hans karriere begyndte i 1977 som lærling hos Inter Foto, Danmarks daværende største Leica-forhandler, og siden har han været en central figur i både salg, service og rådgivning om Leica-produkter.

Jim Sørensen ved sin Morris med Leica nummerpladeJim Sørensen ved sin Morris med Leica nummerplade

"I midt 90’erne kørte jeg Danmark tyndt i min Morris  1000 med min personlige LEICA nummerplade. Jeg måtte dog sande, at den krævede mere service og vedligeholdelse end et Leica kamera", siger Jim Sørensen

Et kendt ansigt i fotobranchen

Jim har gennem årene haft ledende roller hos flere prominente fotoforretninger, herunder Inter Foto, Foto/C og Leica Store Frederiksberg. Han har været med til at udvikle og styrke markedet for brugt fotoudstyr, og har været prisreferent for hele branchen. Jim har også haft ansvar for markedsføring og kundekontakt på tværs af Danmark, Sverige og Island, og har også været med til at designe flere special edition  Leica modeller, blandt andet Leica M6 Royal Wedding.

Med sin dybe produktkendskab, passion for fotografi og evne til at forstå kundernes individuelle behov, er Jim en værdifuld tilføjelse til Njalfoto-teamet. Han fortsætter med at dele sin viden og entusiasme for Leica, både professionelt og privat, og ser frem til at hjælpe vores kunder med at finde de bedste løsninger til deres fotobehov.

Pensionist og så alligevel ikke helt..

Selvom Jim officielt er gået på pension, har han valgt at fortsætte med at arbejde hos Njalfoto 2-3 fredage pr. måned. Det betyder, at du kan møde Jim i butikken udvalgte fredagen, hvor han står klar til en hyggelig snak om Leica udstyr, vurdering af brugt fotoudstyr og meget mere. Datoerne vil løbende blive annonceret her på siden og på Facebook. Jim deler gerne ud af sin store erfaring og passion for fotografi, og du er altid velkommen til at kigge forbi og få rådgivning eller inspiration til dit næste fotokøb.

Leica Friends

Leica friends opstod i 2016 da en gruppe Leica brugere begyndte af mødes til arrangementer i og omkring København.

I dag mødes en del af denne gruppe stadig og aktiviteten består både af fototure til udlandet, passionen og samtaler om Leica produkter, samt glæden ved at mødes face-to-face, hvor inspiration om fotografi og udstyr ofte deles over en kop kaffe.
Ønsker du at være en del af dette, så mød op til ’Leica fredag’ hos Njal Foto, hvor du kan møde Jim og nogle ligesindede Leica fans.
Måske er du pludseligt med i gruppen der rejser, spiser og nørder Leica sammen…?
Livet er for kort til at undvære denne slags face-to-face samvær.

Facebook gruppen er omvendt stedet, hvor du kan vise dine BEDSTE og KUN dine bedste Leica billeder. Her debatteres dine billeder i en sober tone, men du må forvente at få såvel positiv, som negativ feedback – konstruktiv kritik er en del af gruppens formål. 
I Facebook gruppen skal billeder være optaget med et Leica kamera og gerne med info om kamera og objektiv. På samme måde skal alle skrevne indlæg være Leica relevante og opfylde almindelige Facebook retningslinjer.
Du kan læs de fulde medlemsbetingelser og melde dig ind i gruppen her: Leica Friends

Gruppe billede fra Leica Friends tur til Leica fabrikken

© 2025 Njal Foto ApS